Canon EOS-kameraer med Live View tændt og radiotrigger i Hot Shoe

Hvis du benytter en radiotrigger (uanset om det er en Visico, Yongnuo, Elinchrom Skyport eller et andet mærke), forbundet til kameraets Hot Shoe, og du fotograferer med Live View slået til (altså med billedet konstant opdateret på LCD-skærmen), har du sikkert konstateret, at dine studie flash ikke aktiveres.

Det er et Canon softwareproblem, men kan overkommes ved at finde det menupunkt, der hedder noget a la LYDLØS LV-OPTAG. og sætte det til DEAKTIVER i stedet for TILSTAND 1 eller TILSTAND 2.

Det, som kameraet gør, er at benytte funktionen LYDLØS OPTAGELSE, hvor det skaber mindre støj, når spejlet vippes op og ned, men Canons softwarefolk har så besluttet, at det ikke skal kunne udløse "simple" flashenheder - kun Canons egne dedikerede Speedlights - og altså ikke radiotriggere fra stort set alle fabrikater.

Hvis du skifter til DEAKTIVER, siger kameraet en anelse højere lyd, men til gengæld kan du nu fotografere med Live View tændt og benytte din normale radiotrigger i Hot Shoen.

OBS: Canon har fjernet muligheden for Silent Shutter (som er det der benyttes i ovenstående) på EOS 700D modellen og muligvis andre i det billigste segment. Du kan derfor risikere, hvis du benytter et af kameraerne i entry level segmentet, at du må slå Live View fra og benytte den optiske søger.